Børn med tilknytning til Regionshospitalet Gødstrup kunne lørdag få sig en på opleveren.
Her var ambulancer og lægebiler nemlig skiftet ud med store lastbiler og lynhurtige rallybiler.
- Det gør bare noget for børnene, at de får en pause fra hospitalssenge og procedurer og kommer ned og er et barn igen, siger Katrine Lillebo Linroed, der er sygeplejerske på afdelingen Børn og Unge på Regionshospitalet Gødstrup.
Arrangementet var arrangeret af foreningen Lastbiler for børn, der har eksisteret siden 2015.
Kom med til ræs på hospitalets parkeringspladser i videoen øverst i artiklen.